SkyAtlas
Skyerne forudsiger vejret.
Lær om skyerne og deres betydning at kende ved hjælp at dette skyatlas.
DdB's skyatlas er udarbejdet med det formål, at give brugere her på websitet et indblik i de enkelte skyslægter som findes og hvilke information man kan læse ud af disse.
Der findes 4 skyfamilier som er opdelt i 10 undergrupper. Ikke alle hovedslægter og varianter beskrives her på siden, men der henvises til det internationale skyatlas.
Skyer - hvad er det ?
Skyer er strukturer der dannes i den nedre atmosfære ved fortætninger af vanddamp. De består af "svævende" små vanddråber eller iskrystaller. Skyer kan også indholde større partikler af vand eller is såvel som ikke-vandige flydende og faste partikler som den, der indgår i røg og støv.
Skyer dannes på forskellige måder og udvikles meget forskelligt alt efter forholdene. Den overordnede inddeling af skyer kaldes cumuliforme eller stratiforme skyer.
* Cumuliformede skyer kendes på en vertikal opbygning.
* Stratiformede skyer kendes lagskyer med en udpræget horisontal opbygning.
Informationerne man kan aflæse af de enkelte skyer kan være med til, at give en indblik i vejrets udvikling de kommende dage.
|
Cumulus Cumulusskyer består hovedsagligt af vanddråber. Der kan dog dannes iskrystaller i de dele af skyen, hvor temperaturen er under 0°C. Cumulusskyer kan have mange forskellige former og kan optræde i flere forskellige stadier på samme tid. Store Cumulusskyer kan give nedbør. Cumulus dannes i de konvektionsstrømme, der opstår, når der er store temperaturforskelle i de lavere luftlag. De bliver ofte dannet i områder, hvor det har været diset. Cumulusskyer kan også stamme fra Altocumulus eller Stratocumulus. Vattot-agtige Cumulusskyer, der kommer ind fra venstre, når man har ansigtet op mod vinden, vidner om et nærtliggende højtryk og sædvanligvis godt vejr. Er skyerne optårnede og større giver Cumulus et fingerpeg om en anden udvikling. Så kan det op af dagen udvikle sig til bygevejr. |
Cirrus Cirrus hører til de høje skyer, hvilket vil sige, at de typisk befinder sig i tre til otte kilometers højde i polare områder, fem til 13 kilometers højde i tempererede områder og seks til 18 kilometer i tropiske områder. Cirrusskyerne udvikler sig ofte som faldsriber fra Cirrocumulus eller Altocumulus. Cirrusskyer kan også dannes, når de tyndere dele af Cirrostratusskyer fordamper. De såkaldte 'fjerskyer' er hyppigt et tegn på, at en varmfront med dårligt vejr nærmer sig, men Cirrus-skyer ses også i andre vejrsituationer. |
|
|
Cirrostratus Cirrostratus kan optræde i form af et trådet slør, hvori tynde striber kan observeres, eller de kan ligne et tågeslør. De bliver aldrig så tætte, at de forhindrer ting på Jorden i at kaste skygge. De hører ligesom Cirrus og Cirrocumulus til de høje skyer, hvilket vil sige, at de typisk befinder sig i tre til otte kilometers højde i polare områder, fem til 13 kilometers højde i tempererede områder og seks til 18 kilometer i tropiske områder. Halofænomener observeres ofte i forbindelse med tynde Cirrostratusskyer. Cirrosstratus er forløbere for en varmfront og medfølgende regn. |
Cirrocumulus |
|
|
Altocumulus Skyerne, der populært kaldes lammeskyer, kan optræde i forbindelse med fronter, men kan også dannes ved at andre Cumulus-skyer falder sammen og flader ud. |
Altostratus Altostratusskyerne har næsten altid en meget stor horisontal udbredelse (op til flere hundrede kilometer) og forholdsvis stor tykkelse (op til flere kilometer). |
|
|
Stratus Stratus optræder oftest som et tåget, gråt ensformet skylag, hvis bund kan ligge langt nok nede til at skjule bakketoppe eller høje bygninger. Når Solen kan ses gennem Stratus er dens omrids meget tydeligt. Når nedbør fra Stratus når Jordens overflade, falder det som finregn, sne eller kornsne. Stratuslag dannes som et resultat af alkøling af den lavere atmosfære. En anden hyppig måde, hvorpå Stratus kan dannes, er ved, at tåge stiger op som konsekvens af opvarmning af Jordens overflade eller forøgelse af vindhastigheden. Stratus kan også optræde i form af flossede flager, og disse kan dannes på grund af turbulens, når luft bliver fugtig af nedbør fra andre skyer. |
Stratocumulus Stratocumulus fremstår som grå eller hvidlige skylag eller skyflager, som næsten altid har mørke dele bestående af mosaiklignende, afrundede skymasser eller bølger. Hvis dagen starter med disse lave 'bølgeskyer', så bliver det overvejende tørt. |
|
|
Nimbostratus Nimbostratus forekommer sædvanligvis som et udstrakt lavt regnfyldt mørkegråt lag med en meget diffus underside, hvorfra regn, sne eller iskorn falder vedvarende uden, at de dog behøves at nå Jordens overflade. Skylaget forekommer næsten altid i det mellemhøje niveau, som Altocumulus også hører til, men Nimbostratus strækker sig sædvanligvis ind i andre niveauer. Nimbostratus giver ofte dagsregn og forekommer i forbindelse med fronter. |
Cumulonimbus Cumulonimbus er en tæt og tung sky med betydelig vertikal udbredelse, der kan minde om et bjerg eller tårn. Den øvre del af skyen er sædvanligvis glat eller trådet og næsten altid udfladet i en amboltform. Skyens underside er ofte mørk. Cumulonimbusskyer kan enten optræde som enkelte skyer eller en en række af skyer, der får udseende af en skymur. Dimensionerne af cumulonimbussen er så store, at hele skyen skal iagttages på stor afstand, for at kunne se hele formen. Cumulonimbus udvikler sig som regel fra store Cumulusskyer, men kan også stamme fra Altocumulus eller Stratocumulus. Disse skyer bringer sædvanligvis både torden, lyn og byger. |
